– A-X-L Ejendomsservice ApS har nu et CO2 neutralt website
Som nævnt i tidligere blog indlæg og i andre sammenhænge, går A-X-L Ejendomsservice meget op i bæredygtighed. Vi vil gerne give tilbage til naturen, og dække de udledninger, samt andre projekter, vi måtte gøre/deltage i, som ikke gør godt for den verden vi lever i. Derfor deltager vi i et dansk klima-initiativ, som vi tillader os at henlede vores konkurrenters, samarbejdspartnere og kunders opmærksomhed på.
Hvad går det ud på?
Baggrunden for initiativet ”CO2 neutralt website” er, at internettet og computerbrug i dag er årsag til mere CO2-udledning end luftfarten. Dette er grundet det store strømforbrug, brug af internettet medfører. Initiativet går ud på, at virksomheder – store som små og fra alle brancher – går sammen om at neutralisere den CO2 deres hjemmesider udleder. Og dermed går sammen om, at gøre vores alles forbrug mere bæredygtigt.
Hvordan skabes et Co2 neutralt webside?
CO2-neutraliseringerne skabes ved opførelse af nye vedvarende energikilder (eks. vindmøller), og deltagelse i CO2-reducerende projekter (globalt). Deloitte er uvildig auditor på CO2-neutraliseringerne. Virksomheder som er med i dette tiltag har et ikon på deres website. Se vores ikon i bunden af vores hjemmeside http//:axl-ejendomsservice.dk.
Ordningen ”CO2 neutralt website” administreres af IngenCO2.dk, der holder til i Forskerparken i Århus. IngenCO2.dk er skabt i samarbejde med Videnskabsministeriet.
Læs mere om initiativet her: CO2-initiativets officielle hjemmeside.
Skrevet i samarbejde med Erik fra ingenco2.dk